Sensitiv hud og rosacea

Er du mellem 30 og 50 år, og er du begyndt at få knopper i ansigtet og kinder, der blusser permanent? Sensitiv hud kan være disponeret for at få rosacea, en kronisk hudsygdom, som rammer mellem 3-5% af alle med lys hud. Heldigvis er der hjælp at hente. 

 

Rosacea er en kronisk betændelsestilstand i huden. Cirka 3-5% af befolkningen er diagnosticeret med rosacea, men antallet er formentlig langt højere. Mange lider af sygdommen uden at være bevidst om det.

Kvinder bliver oftere ramt end mænd, og den opstår typisk i 30 til 50-års alderen. Hvorfor rosacea er gladere for kvinders hud end for mænds, det har videnskaben ingen forklaring på endnu.

Den grundlæggende årsag til rosacea er endnu ukendt, men erfaring blandt hudlæger peger på, at du kan være arveligt disponeret for sygdommen, og at længerevarende soleksponering kan få rosacea til at bryde ud. Rosacea kan i dag ikke kureres, men kan behandles effektivt med tabletter og cremer. Symptomerne kan holdes nede ved at forebygge og pleje huden, så den er i balance.

Der bliver forsket meget i rosacea for tiden. Nyere undersøgelser, foretaget af National Rosacea Society, viser blandt andet, at rosacea-patienter (primært type 2) har et langt større antal af de mikroskopiske hårsækmider Demodex folliculorum. Hårsækmiden Demodex er helt ufarlig og findes i alle menneskers hud. Derimod tyder forskning på, at hårsækmiden Demodex har en bakterie på sig, som producerer et antigen. Når kroppens immunforsvar udsættes for antigener, forsøger den at bekæmpe disse ved flere processer, som under et kaldes inflammation eller på dansk betændelse…

 

 Få mere at vide om rosacea

 

Er du i tvivl, om det er rosacea, der plager din hud, så book en tid hos mig, der passer dig.
Jeg hjælper dig med at finde den rette behandling til din hud.

 

Book tid

 

pHformulas C.R. complex-behandlinger målrettet sensitiv hud og hud med rosacea

Ansigtsbehandling målrettet sensitiv hud og hud med rosacea

 

30 (40) min. 

Behandlingsforløb med LED-lysterapi målrettet sensitiv hud og rosacea