LED-lysterapi til uren hud og hud med akne

Behandlingen med blåt LED-lys foregår ved en bølgelængde på 423 nanometer. Lyset ved denne bølgelængde dræber bakterier (især aknebakterien Propionibacterium acnes) og forbedrer følsom hud.

Lysterapien kombineres med en ansigtsmaske baseret på aloevera som virker helende, reparerende og antistressende til den belastede hud.

Først renses huden, dernæst påføres masken og efterfølgende bruges det blå LED-lys fra lysbroen.

Kurforløb med 6 gange 30 min. fordelt over tre uger

6 gange 30 min. – 2100,-

(Prøvebehandling 395,-)

 

Hvad er LED-lysterapi?

LED-lysterapi udnytter, at der både er skadelige og gavnlige bølgelængder i lyset.

Ved bølgelængder på under 400 nm (kan ikke ses med et blotte øje) findes bl.a. UV-lys, som er skadeligt for huden, mens der ved bølgelængder over 400 nm (synlige for det blotte øje) er lys, der er uskadeligt for huden.

LED-lys kan styres meget præcist ved at arbejde i bølgelængder, og flere kliniske forsøg har vist positive effekter ved lysets forskellige bølgelængder. LED-lysterapi kan altså virke anti-aging for hud, der har været meget eksponeret for sol eller hjælpe hud, som er plaget af akne eller rosacea.

Der er ingen komplikationer ved brug af LED-lys.

 

Behandling med LED-lysterapi
Lysterapiens effekt er baseret på forskellige lysfrekvenser i farverne rød, grøn, lilla, cyan, gul, hvid og blå. Disse bestemte lysbølger interagerer med det biologiske system i huden. Det kaldes photobiostimulation og kan sammenlignes med den måde, en plante bruger energien fra solen, så den kan vokse (fotosyntese). En lignende proces ses også, når huden optager D-vitamin under påvirkning af sollys.

De forskellige farver bruges til forskellige behandlingsterapier alt efter, hvad der behandles for. De er synlige og relaterer naturligt til huden.
De mest anvendte lysfrekvenser, som bruges i skønhedsbranchen er:

Rødt LED: bølgelængde 630nm
Rødt lys er særlig effektiv til at fremme cellefornyelsen inklusive fibroblast-cellerne (bindevævsceller, som producerer kollagen og elastin) og er altså stærkt kollagenstimulerende.
Det reducerer rynker, forstærker hudens elasticitet, giver glat hud og øger blodcirkulation. Rødt LED bruges desuden til sårheling.

Blåt LED: bølgelængde 423nm
Blåt lys har bakteriedræbende effekt på særlige akne-bakterier (propionibacterium acnes)
Blå lys reducerer aknetilstanden, virker beroligende og har derved en positiv påvirkning på eksemramt hud, psoriasis, sart/følsom hud samt Rosacea.

Lilla LED: en kombination af blå+rød lys.
Denne kombination er antibakteriel, anti-inflammatorisk, fremmer hudfornyelse, virker helende og formindsker hudens porer.